Fri fragt ved køb over 750 kr / 14 dages fuld returret

GULD-SMYKKER

firkantede øreringe i guld

Guld i kulturhistorien

Guld har altid haft en symbolsk værdi og en betydningsfuld plads i kulturhistorien. Fra overdådige skatte i faraoernes gravkamre til guldbarrer gemt som investering er det sjældne materiale blevet efterstræbt og udvundet. Dets kostbarhed og skønhed har i alle civilisationer koblet guldet til magt, velstand og udødelighed. I dag fortsætter guld med at være et eftertragtet metal i smykker og investeringer, og er en integreret del af vores moderne kultur og økonomi.

Guld som råmateriale

Guld, med det kemiske symbol Au og atomnummer 79, er et af de mest værdifulde og eftertragtede metaller i verden. Guld udvindes primært fra miner, og det findes naturligt i guldførende mineraler. Det er kendt for sin enestående stabilitet, det vil sige at det ikke reagerer med andre stoffer, hvilket gør det til et ideelt valg til fremstilling af smykker, mønter, og elektroniske komponenter. Guld anvendes også i industrier som rumfart og medicin på grund af dets fremragende elektriske ledningsevne og evne til at reflektere infrarødt lys

Guld som smykkemateriale

Guld er spiller en central rolle i guldsmedearbejdet, både på grund af dets farve og glans, men også fordi det er så holdbart og derfor som smykker kan beholde sin skønhed i generationer. Det påvirkes ikke af luftens ilt, er hårdt nok til at modstå slid men kan samtidig bearbejdes på utallige måder, sættes sammen med ædelsten og varieres fra massive former til bladguld tyndere end silkepapir.

Guld bruges sjældent som smykkemateriale i sin rene form. Legering af guld er en proces, hvor guld kombineres med andre metaller for at ændre dets egenskaber eller forbedre dets anvendelighed. Ren guld, kendt som 24 karat, er for blødt til mange praktiske formål, da det er modtageligt for ridser og deformation. Derfor bruger guldsmede ofte legeringer for at opnå den ønskede holdbarhed og styrke. Metaller som kobber, sølv og palladium blandes med guld for at skabe legeringer med forskellige egenskaber. 18 karat guld en legering bestående af 75% guld og 25% andre metaller som sølv eller kobber, mens 14 karat  indeholder 58,3% guld og 41,7% andre metaller. Finguld indeholder op mod 99,9% rent guld.

Guldsmed eller sølvsmed?

Guldsmede er uddannet til at arbejde med både guld og sølv med fokus på smykker. Sølvsmede arbejder primært med sølv og med teknikker hvor metallet smedes i form til bestik, skåle og andre større brugsgenstande. Begge håndværksfag skaber smykker og kan arbejde i både guld og sølv, men oftest adskiller teknikkerne og stilarterne sig. Både Guld- og sølvsmede kombinerer traditionelle håndværksteknikker og værktøj som sav, hammer og ild med moderne teknologi som 3D-modelering og lasergravering. Der går således en lige linje fra oldgamle kunstgenstande og smykker til moderne smykkekunst, mikrochips og satellitter.

Genanvendt guld

Guld er både et essentielt materiale i smykkekunsten og en eftertragtet komponent i verdens tech-industri. Genanvendelse af guld fra gamle smykker, elektronik og industrielle komponenter hjælper med at reducere miljøpåvirkningen ved at mindske behovet for ny minedrift. Rester fra smykkeproduktion, medicinalvirksomhed og industri indsamles, raffineres og sendes tilbage i cirkulation. Da guldet er et grundstof ændres dets kemiske egenskaber ikke i denne proces og det kan bruges præcis som nyt guld med samme renhed, skønhed og glans.

Jeg henter min inspiration i både samtidskunsten, guldsmedehåndværket, hverdagen og alt det jeg finder derimellem. Du både klassiske armringe med et enkelt og grafisk udtryk, chunky sølvringe med aftryk af broderi og små øresmykker, der henter inspiration i havets landskaber. 

 – HÅNDLAVET I KØBENHAVN –